Historie
Maries Høje Ært stammer fra en gård, der hedder Sand, på halvøen Hurum i Norge (Hurum er den halvø, der ligger mellem Oslo-fjord og Drammensfjord), hvor Marie Sand blev født. Her dyrkede man ærten, og da Marie i 1893 giftede sig ind i den danske slægt på Transinggård ved Lundby på Sydsjælland, havde hun ærten med sig.
Maries barnebarn (der også hedder Marie) beretter: ”Rankerne bliver to meter høje, ærterne er store og søde og kan høstes over lang tid. De bliver sjældent melede, og de er modstandsdygtige over for orm. Med de egenskaber har de altid været noget særligt. De blev riset op på lange ærte-ris. Jeg husker de lange, høje ærtebede på Transinggård, et skønt sted at gemme sig og smovse i ærterne, selv om det var strengt forbudt. Tomme bælge og knækkede ranker kunne afsløre børnene, så vi måtte passe på. Ærterne blev plukket og bælget af de voksne i spandevis, og mormor kom dem på konservesdåser, der blev loddet til af den lokale blikkenslager. Min mor var lige så øm over ærterne, de var festmad, hun henkogte dem i glas. Tiden blev en anden. Billige frosne ærter kunne købes i brugsen. Det var meget nemmere.
Men for 25 år siden fik vi vores egen urtehave, og jeg skulle selvfølgelig have mormors ærter i jorden. De kunne stadigvæk hentes på Transinggård. Slægten har altså alene her i Danmark dyrket dem i mere end 100 år. Mine børn og børnebørn sætter heldigvis også stor pris på dem. Jeg løsfryser dem, så de er lige så lette at anvende som købe ærter”.
For nogle år siden kom Maries Høje Ært til Foreningen Frøsamlerne med Maries barnebarn i Danmark.
I 2009 sendte foreningen ærten til NordGen, den har accessionsnr. NGB20121.
Gennem vores norske søsterorganisation, KVANN, blev ærten senere bragt tilbage til gården Sand i Norge, hvor den kommer fra, og her har man genoptaget dyrkningen. Læs om Maries Høje Ært på Sand Gårds hjemmeside.